Turist i Paris for første gang

 
Turforslag til 1. dag VANDRETUR PÅ LA CITÉ:

Notre-Dame: Et fremragende eksempel på fransk gotisk middelalderarkitektur. Den første sten blev lagt af Pave Alexander II i 1163, og stod færdig ca. 170 år senere omkring 1330. Den er 130 m lang og med 69 m høje tårne, dog er spiret 90 m højt. Det siges, at der gemmer sig uhyrer (chimières) i Galerie des Chimières i det nordlige tårn på vestfacaden. Der er 387 trin op til toppen og en pragtfuld udsigt over Paris.
Point Zéro Det mærke, hvorfra alle afstande i Frankrig måles. (Ved Notre-Dames vestfacade.)

Crypte Archélogique: Dybt nede under pladsen er der rester af huse, der er over 2.000 år gamle. (Ved Notre-Dames vestfacade.)

Marché aux Fleurs et Oiseaux: Blomster- og fuglemarked. Her kan man en lang række specialiteter, f.eks. orkideer. Hver søndag viger pladsen for et marked med fuglebure. En farverig og livlig seværdighed. Paris var engang berømt for sine blomstermarkeder, men dette er et af de sidste.

Consiergerie: Meget brugt fængsel under Revolutionen og et uhyggeligt venteværelse til Guillotinen. I løbet af Revolutionen sad her 2.600 fanger, bl.a. Marie-Antoinette, til hun blev henrettet.

Cour du Mai: Den imponerende hovedgård i Palais de Justice.

Sainte-Chapelle: En perle i gotisk arkitektur og en af Paris' mest fortryllende seværdigheder; Sainte-Chapelle er berømt for sine pragtfulde glasmalerier.
Kapellet blev bygget i 1248 af Ludvig IX. Der er 15 pragtfulde malede vinduer, der er adskilt af utroligt smalle søjler, der strækker sig 15 m op til det stjerne-overstrøede, hvælvede loft. Det mest berømte glasmaleri, Rosevinduet (der viser skabelsen), sidder over hovedportalen. (Så det bliver altså alt i alt 16 pragtfulde malede vinduer.)

Palais de Justice: Det gamle kongeslot, der står med sine tårne langs kajen, er i dag et stort kompleks med domstole. Dets historie strækker sig over 16 århundrede tilbage i tiden.

Quai des Orfèvres: Gaden vi går på, har navn efter guldsmedene (orfèvres), som kom her i området fra middelalderen og frem.

Pont Neuf: Herfra skal vi på kanalrundfart.


Turforslag til 2. dag VANDRETUR PÅ VENSTRE BRED:

Vi tar' metroen til Censier Daubenten, hvor vi vandrer hen til:
Mosquée de Paris/Institut Musulman: Dette kompleks, bygget i 1920'erne i spansk-maurisk stil, er åndelig centrum for Paris' muslimske meninghed, hvor Grand Imam'en bor (en Imam er ham, der leder bønnen). Bygningerne rummer forskellige afdelinger, bl.a. undervisningslokaler; i midten er der en moské. Kuplerne har forskellig udsmykning, og mineraten er næsten 33 m høj. Indvendig er der en fornem søjlegang inspireret af Alhambra (det er en stilart fra Spanien), med mosaikker på væggene og fletværk på buerne.

De tyrkiske bade kan bruges af både mænd og kvinder, men på forskellige dage. (Det kan være vi er heldige, hvis nogen har lyst.)

Derefter søger vi efter Det Afrikanske Marked: Vi går først ned ad Rue Daubenton, og så ad Rue Monge, og hvis vi når så langt, til Place Maubert for at finde det afrikanske marked.
På vejen kommer vi forbi Arène de Lutèce: Et romersk amfiteater, der blev brugt til begravelsesplads i det 4. århundrede. Byggeriet begyndte i det 2. århundrede og ødelæggelserne startede i det 3. århundrede. Senere blev dele af det brugt til at bygge murene omkring Ile de la Cité. Den oprindelige arena kunne rumme 15.000 tilskuere. Den blev brugt både til teaterforestillinger og som amfiteater for de grusomme gladiatorkampe.

Herefter går vi ned ad Rue Mouffetard: Et frilufts-marked. For nogen af os er det en gammel kending. Mange af bygningerne stammer fra det 17. og 18. århundrede. Nogle af de gamle butikker stammer fra denne periode, og har stadig de gamle, malede skilte. F.eks. i 125 er der en nydelig restaureret Luois XIII facade og hele forsiden af nr. 134 er smukt dekoreret med vilde dyr, blomster og planter.

Inden vi spiser frokost kigger vi lige på St-Médard: Denne charmerende kirke har rødder tilbage i det 9. århundrede. Kirkegården, som nu er en park, blev berygtet i den 18. århundrede som centrum for Convulsionnaire-dyrkelsen (what ever it is), hvor tilhængerne fik hysteriske anfald af forventning til mirakelkure.

Vi går i Eiffeltårnet.


Turforslag til 3. dag VANDRETUR I QUARTIER DE L'OPERA:

Vi går til Opéra de Paris Garnier: Denne bygning fra 1875, en blanding af stilarter lige fra klassisk til barok, er blevet et symbol på velstanden i Det andet Kejserrige. Den er tegnet af Charles Garnier til Napoleon III; opførelsen begyndtes i 1862. Det særprægede udseende skyldes de blandede materialer, bl.a. sten marmor og bronze. Opførelsen af bygningen varede 13 år og stod endelig færdig i 1875.
Under bygningen er der en lille sø, som var inspirationen til spøgelsets gemmested i Spøgelset i Operaen. Inde i selve bygningen må man ikke gå glip af den Store Trappe, der er udført i hvid marmor med en balustrade af rødt og grønt marmor, og den Store Foyer med det hvælvede loft, der er udsmykket med mosaikker. Teatersalen med fem etager er et orgie i rødt fløjl, gipskeruber og bladguld, som står i kontrast til det falske loft, Marc Chagall malede i 1964.

Overfor Operaen ligger Café de la Paix: hvor man siger, at hvis man sidder længe nok vil hele verden passere forbi.

Når vi har set verden, går vi ned ad Boulevard des Capucines. Forbi Olympia, hvor der spilles musik, og hen til

La Madeleine: Den kigger vi lidt på udefra. Kirken blev påbegyndt i 1764 og færdiggjort i 1845. Vi går om på nordsiden af La Madeleine, hvor for at se butikkerne på

Place de la Madeleine: Det er et paradis for gourmand'er med mange butikker, der har specialiseret sig i luksusvarer som trøfler, champagne, kaviar og hjemmelavet chokolade. Millionærernes supermarked Fauchon ligger i nr. 26 og fører mere end 20.000 forskellige varer.

Vi går videre, forbi Palais de l'Elysée: Dette slot, der er placeret midt i en pragtfuld, landskabelig park, blev opført i 1718 og har været officiel residens for Republikkens præsident siden 1873. Snyd, her bor han ikke mere, i dag er der indrettet en moderne privatbolig, det er en lejlighed, og den ligger på første sal i en ejendom på den anden side af Rue de l'Elysée.

Og vi finder den, Avenue Montaigne: Den var i 19. årh. berømt for sine dansesaloner og sin vinterhave, hvor folk lyttede til datidens musik. Det er i dag stadig en af Paris' mest mondæne gader, fyldt med travle restauranter, caféer, hoteller og smarte butiques. Det er også her Christian Dior og andre haute couture har til huse.


Vores tur påsken 2006 - Arrondissement opdeling

>>Turist i Paris<<


Tur 1: Notre Dame, Champs-Elysees og Arc de Triumphe.

Tur 2: Louvre, The Pantheon, La Défense, Leonardo Da Vinci, Mona Lisa, Arc of Humanity, Grande Arche og Pompidou Centret.

Tur 3: Montmartre, Sacre-Coeur, Place du Tertre og Pont Neuf.

Tur 4: Musée d'Orsay, Vincent van Gogh, Versailles, The Metro, Sainte Chapelle, The Law Court, The Conciergerie, Place d'Etoiles, Place de la Concorde og The Eiffel Tower.

 
 

Transport til og fra lufthavnen.